Indien går all-in med det kunstneriske!

Indien slipper kreativiteten løs og giver den maks gas med flotte og kreative plancher. De tegner og finder billeder fra nettet, som repræsenterer kunstneriske indtryk fra Indien.

De har fået inspiration fra bogen “Kærlighed til verdens børn,” som handler om en dansk familie, som tog til Indien. Den familie har på en yderst kreativ måde dekoreret, tegnet osv. på forskellige billeder, de fik taget i Indien.

Der står ikke meget tekst på deres plancher, der er mere fokus på det kunstneriske. De bruger superstærke farver, og kontrasterne er meget tydelige. I det hele taget kan man godt kalde deres plancher “skrigende!”

Musikholdet har lavet en lille “lydteaser” til Indien; som I kan høre her:

Den er 100% hjemmelavet og er udelukkende musikholdets stemmer, madpakker de slår sammen, hæfter, borde eller lignende.

Skrevet af:  Mona de Souza Schmidt-Madsen 6.C. Foto: Maj Hochheim Lunde 6.C.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *