Så er dagen endelig kommet. Alle elever er i fuld gang med at vise, hvad de har brugt de seneste par uger på. Men nogle, der i den grad har travlt, er madholdet. De har brugt alle dagene på at forberede det mad, der skal sælges og skaffe penge til SOS Børnebyerne. Nu er det tid til at finde ud af, om deres hårde arbejde har båret frugt.
Popcorn, suppe med brød, alverdens slags kage, pølsehorn, juice, øl og sodavand står klar i lange baner. “Popcorn til 5 kr.” bliver der råbt ud i hallen. Det er skønt at se deres engagement i den bod, de står i.
At lave mad til alle de tusind mennesker, der kommer i dag, må være et stort pres på deres skuldre. Man kan mærke, at alle elever er i fuld gang, og samarbejdet mellem dem fungerer fuldt ud. Det er så tjekket! Godt klaret madhold!
Skrevet af: Columbine Møller Hale 8.b
Foto af: Marie Therese Nørby 8.a